Per Allerup

Internettet er kommet for at blive

from the blog.

SEO guide – Sådan kommer du selv i gang

Vil du selv lære at søgemaskineoptimere din hjemmeside? Det er faktisk ikke nogen umulig opgave, blot du har interesse for at arbejde med søgeord, hjemmesiden, skrive tekster og analysere dine resultater. I dette indlæg vil jeg gennemgå, hvordan du bedst tilegner dig viden på området – Hvilke e-bøger bør du læse, hvilke kurser kan anbefales, og ikke mindst, hvilken software bør du investere i.

For selvom gør-det-selv SEO nok er den billigste løsning på den lange bane, bør du nok bruge lidt penge, for at få den nyeste viden og de bedste værktøjer. Dog er der én ting, som du ikke kan lære, uden at arbejde med SEO: Nemlig erfaring. Det kræver tid at blive dygtig til søgemaskineoptimering, men har du viljen er det bestemt ikke umuligt at opnå lige så gode resultater som etablerede bureauer – For ikke at sige bedre, det afhænger helt af den energi du lægger i arbejdet.

Indlægget her er ikke en step-by-step guide til SEO. Det er mere tænkt som en genvej til ressourcer, som du med fordel kan bruge i dit arbejde med at lære SEO. Jeg har primært kigget på danske ressourcer. Det mest grundlæggende kan du med fordel finde på dansk.

E-bøger om SEO

En af de bedste kilder til viden på området er e-bøger. Generelt kan de fleste af nedenfor nævnte bøger hentes i en lightversion, hvor du får en forsmag på indholdet. Dog bør du købe de fulde versioner, for at få fuldt udbytte. (og nej, jeg får desværre ikke en bid af kagen, hvis du køber en eller flere af nedenstående).

SEO-Lex af Thomas Rosenstand. Grundbogen om SEO på dansk. Er du begynder vil du ikke fortryde at bruge de ca. 1.500 kr som bogen koster. Mange anbefaler light-versionen, som kan hentes gratis, men vil du have fuldt udbytte skal du have fat i den fulde version. SEO-Lex tager dig hele vejen rundt om søgemaskineoptimering, lige fra den indledende forklaring, til forklaring af forskellige tekniske detaljer. Bliver løbende opdateret, og er senest kommet i en udgave i 2013. Køb den her.

SEO-Tuning af Thomas Rosenstand. Denne e-bog er målrettet til ejere af Dandomain webshops. Har du en Dandomain shop, og vil du selv arbejde med SEO, så er SEO-Tuning uundværlig. Den rummer tekniske løsninger på en række af Dandomains spidsfindigheder. Køb den her.

Linkbuildingbogen af Henrik Bondtofte. Linkbuildingbogen er en forholdsvis ny udgivelse. Den rummer gode cases, som du kan anvende, når du selv skal linkbygge til din hjemmeside. Køb den her.

SEO 2.0 af Mikkel DeMib Svendsen. Kan købes både som e-bog og trykt bog. I den trykte version får du en seriøs moppedreng, som du ikke lige tager med i baglommen. Er nok den mest tekniske af de tilgængelige e-bøger om SEO, som findes på dansk. Jeg er ikke klar over, om den er blevet opdateret i de senere år. Køb den her.

Kurser i SEO

Er du helt ny indenfor søgemaskineoptimering, eller vil du blot have trickene fra hestens egen mule? Så findes der en lang række udbydere af SEO-kurser på det danske marked. Herunder finder du en række af de udbydere jeg kender, som jeg selv ville anbefale som kursusholder:

Skjoldby. Jeg har ikke oplevet Lars som kursus- eller oplægsholder, men han er kompetent, og ved hvad han snakker om. Udbyder jævnligt SEO- og andre weborienterede kurser ovre på den der ø længst væk fra Danmark. Læs mere her.

Morten Vadskær: Dreven e-købmand, som ikke er bleg for at dele sine bedste tips og tricks. Morten holder jævnligt korte SEO-kurser. Følg med på hans blog: Læs mere her.

DeMib’s SEO Master Class: Et af de dyrere kurser på det danske marked, men formentlig også det mest vidtgående. Flere kursusdeltagere har sidenhen startet egen konsulentvirksomhed, så noget må de få med derfra. Læs mere her.

IBC: Kurser på IBC i Kolding. Benytter blandt andet Rune Hansen som underviser. Tilbyder to forskellige seo kurser: Begynder og avanceret.

opfart: Mig selv sagde hunden. Jeg holder også kurser i SEO. Få besked her.

Online kurser

På det seneste er der også dukket en del online kurser op, hvor du via. video og blogindlæg kan lære SEO. Jeg kender ikke niveauet og indholdet i de forskellige, men folkene bag dem jeg nævner her er kompetente:

  • E-Universe – Thomas Rosenstand: Blogindlæg, video og et forum. Se her.
  • Clickskolen – Brian Brandt. Besøg det her.
  • Marketing.dk – Emil Blücher. Se her.

Software til søgemaskineoptimering

Til at holde styr på din indsats får du brug for forskellig software. Meget af det er beskrevet i e-bøgerne, men her er nogle af de udvalgte, som jeg kan anbefale at du anskaffer inden du kaster dig over SEO:

Cuterank: Gratis ranktracker. Hjælper dig med at holde styr på effekten af dit arbejde. Hent den her.

Rank Tracker fra Link-Assistant. Holder styr på dine placeringer. Kræver betaling. Kan også fås i en bundle med forskellige andre værktøjer. Læs mere her.

Buzzstream: Vil du arbejde seriøst med linkbuilding kan jeg anbefale Buzzstream. Et godt værktøj, der hjælper dig med at holde styr på din linkbuilding. Betalingsværktøj. For optimal brug kræves det, at du har adgang til linkdata fra eksempelvis ahrefs.com, majesticseo.com eller opensiteexplorer.org. Se mere her.

Blogs og communities

Når du har fået styr på din grundviden, skal du til at holde dig opdateret. Til det bør du følge med på blogs og i communities.

Communities: Der findes en del grupper rundt omkring, hvor du kan få svar på dine spørgsmål om søgemaskineoptimering og markedsføring generelt:

Blogs:

Det er mit indtryk, at de fleste danske SEO-bloggere har flyttet deres kræfter over på sociale fora, som eksempelvis Google+. Dog er der stadig lidt liv rundt omkring på disse blogs:

Jeg hører naturligvis gerne fra dig, hvis du har en blog der skal på listen. Skriv en kommentar herunder, så tilføjer jeg, hvis jeg finder den relevant.

Profiler på sociale medier

På de sociale medier finder du rigtig mange kloge mennesker. Tjek eksempelvis denne Google+ cirkel eller min core liste på twitter. Det er dog muligt, at de to lister mangler at blive opdateret.

 

You may also like

SEOnord udvider

Det sidste halve år har været helt fantastisk for SEOnord. Kunderne og opgaverne er strømmet til, og det har været svært at følge med ene mand. Derfor har jeg fra 1. marts ansat Lene Christiane som kommunikationsmedarbejder. Lene kommer fra et job som projektmedarbejder i Frederikshavn Erhvervsråd, og er uddannet cand. mag. i kultur, kommunikation […]

Billig søgemaskineoptimering

Er du på udkig efter billig søgemaskineoptimering? Hvad kigger du så på? Hvis du udelukkende fokuserer på prisen for den udførte opgave, kan du meget vel risikere at brænde nallerne på noget SEO, der enten ikke virker, påfører dig unødvendige udgifter eller måske ligefrem er skadeligt for din hjemmeside og dermed din forretning. Så vil […]

Øget fokusering giver større udbytte

Som nogen måske ved, så fik Shoplr sårn lidt klø tilbage i oktober. Det betød så, at jeg flyttede aktiviterne over på miloo.dk. Samtidig gennemførte jeg en komplet rebranding af virksomheden. Samtidig med navneskiftet blev fokus ændret, så der nu kun er modetøj og boligindretning tilbage på sitet. Det har til gengæld givet pote på […]

3 kommentarer

  1. Howdy! I know this is kinda off topic however I’d figured
    I’d ask. Would you be interested in exchanging links or
    maybe guest authoring a blog article or vice-versa?
    My blog addresses a lot of the same subjects as yours and I think we
    could greatly benefit from each other. If you’re interested
    feel free to shoot me an e-mail. I look forward to hearing from you!
    Excellent blog by the way!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.